UV-stråling – arbejdsmiljøet ingen taler om

Vi accepterer støvmasker. Vi accepterer høreværn. Men solen får lov.

Byggeplads. To mand på taget. Bar overkrop. Solen lige over dem.
Det er et smukt billede på hvordan en almindelig, tidlig dansk, sommerdag kan se ud. Vi er lige kommet ud af vinterens mørke og mange fristet til at nyde solen og varmen direkte på kroppen. 

Men det var også et billede af den farligste arbejdsmiljøfaktor vi har, og den vi accepterer mest stiltiende: UV-stråling.

Hudkræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark, og byggebranchen, gartnerbranchen og havnene er overrepræsenterede i tallene. Vi ved det. Og alligevel står udstyret stadig gemt væk i værktøjskassen, mens høreværnet er obligatorisk og støvmasken er en selvfølge.

Hvorfor? Jeg tror, det er fordi UV-stråling ikke gør noget nu. Den giver ikke larm i ørerne, den får dig ikke til at hoste, den flyver ikke i ansigtet. Den bygger sig op. En solskoldning her, en brændt hals der. Og så sidder man ved en læge 30 år senere, og han fortæller at dét, der plagede dig som 22-årig, har fulgt dig hele vejen.

Arbejdsgiveren har ansvaret. Det er den del, der bliver overset. Solcreme er ikke en personlig gave – det er personligt værnemiddel. Kasket med nakkebeskyttelse er ikke en stil – det er forebyggelse. Pauser i skygge er ikke forkælelse – de er arbejdsmiljø.

Jeg plejer at spørge lederne jeg møder: hvis din medarbejder arbejdede i et rum med et giftstof, der først gav symptomer efter 30 år, ville du så give ham en maske? Selvfølgelig. UV-stråling er samme logik. Den bliver bare misforstået som vejr.

Du har ikke råd til at ignorere dette, hverken moralsk eller juridisk. Og du behøver heller ikke. En simpel UV-politik fylder én side. Send mig en DM hvis du gerne vil se, hvordan jeg skriver den til mine kunder.

#UV #Arbejdsmiljø #Hudkræft #Byggepladssikkerhed #HSESpecialisten #Kolding #Vejle #Fredericia #Middelfart

Martin

Ejer og QHSE-konsulent · HSE Specialisten