Set fra bagsmækken — Uge 2: Støv og støj
Første spand. Grillaske op i øjne, mund og lunger. Og ingen har en maske på.
En af de første, lidt trælse oplevelser, var at vende en spand op. Ikke fordi det var ulækkert, sådan direkte. Det var bare lige asken fra en grillaften. Du kan ikke se det på spanden, inden du vender den. Men du kan mærke det i øjnene, smage det i munden og mærke det i lungerne.
Jeg havde ingen maske. Det har man ikke når man tømmer. Sådan er det bare. Selvfølgeligt kunne man tage en maske på, og løbe rundt med den på. Men det sætter bare nogle kraftige begrænsninger på arbejdets udførelse. Der er regler… også for brugen af masker.
Det ville være lidt lettere hvis borgeren (kunden) valgte at fylde asken i en pose, og så smed den ud.
Men det er ikke altid en regel, overalt i Danmark, at borgerne skal pose den støvende del af deres affald. Det er lovligt at putte tørt, støvende materiale i spanden løst. Det ryger direkte igennem tømningsmekanismen og op i ansigtet på den der står bag på bilen.
Det sker ikke én gang. Det sker på hver rute, hver dag, hver eneste tømning. Det er ikke en enkeltstående hændelse, det sker jævnligt. Både med aske fra grillen og askebægeret.
Det andet man mærker efter et par dage er lyden. Ikke motorens støj, den vænner man sig hurtigt til. Det er selve tømningen. Det hårde klap når spanden løftes op, når låget falder ned så affaldet kan komme ud og igen når spanden kommer retur og låget bliver lukket. Man står halvanden meter fra kilden. Hver eneste gang.
Man kan godt kalde det en industriel lyd. Det er også rigtigt. Men det er en industriel lyd der rammer én person, halvanden meter fra kilden, med kort mellemrum i timevis. Dagevis. Ugevis og for nogle personers vedkommende – igennem det meste af et arbejdsliv.
Man vænner sig til det. Det gør man også. Men "at vænne sig til noget" er ikke det samme som "det er ok". Det er der ingen der har fortalt ørerne.
Der er ikke krav om høreværn på en skraldebil generelt. Det er der på en byggeplads. Og støjen bag på bilen er ikke mindre end den fra en typisk kompressor eller vinkelsliber, som netop er hvor kravet slår ind.
Jeg vil ikke sige at nogen overtræder reglerne. Reglerne er bare skruet sammen om eksponeringstid og grænseværdier. På en rute med hundredvis af tømninger tæller det sig hurtigt sammen, bare ikke synligt. Og så bliver det ikke adresseret i det daglige.
To ting hænger fast hos mig efter turen.
At pose-krav på støvende fraktioner ville betyde noget. Ikke som en straf til borgeren, men som et enkelt hensyn til den der samler op. Det er en detalje i affaldsbekendtgørelsen der ville flytte noget hos den halve procent af arbejdsstyrken der står bag på bilen hver morgen.
Og at høreværn burde være standard-udstyr, ikke tilvalg, for dem der arbejder tæt på tømningsmekanismen. Det er allerede standard for tilsvarende støjniveauer i andre brancher, det er ikke en radikal påstand at trække linjen igennem.
Næste lørdag: kroppen på ruten.
#SetFraBagsmækken #Renovationsbranchen #Arbejdsmiljø #Støv #Støj #Høreværn #QHSE #HSESpecialisten #Vejle #Fredericia #Kolding #Middelfart #Skraldemand #Sommer #Grillaften
Martin
Ejer og QHSE-konsulent · HSE Specialisten · www.hsespecialisten.dk
Kilder: