Set fra bagsmækken — Uge 1: Konsulenten som vikar

07-07-2026

Første morgen på ruten. Sjakket ved ikke at jeg til daglig er QHSE-konsulent.

Første morgen. Jeg står bag på skraldebilen i høj-vis-jakke og handsker. Sjakket kigger på mig og siger: "Så du er den nye vikar, Martin?"

Jeg nikker. De ved ikke at jeg til daglig er QHSE-konsulent. Det behøver de heller ikke lige nu. Jeg er kommet for at arbejde — ikke for at rådgive.

Jeg tog fornylig en vikar-tørn i et renovationsselskab. Ikke for at teste noget. For at forstå noget. Man kan læse alle Arbejdstilsynets vejledninger om støv, støj og ergonomi. Man kan citere BFA's materialer om ind- og udstigninger. Men man forstår først forskellen mellem "bør" og "kan", når man har prøvet at tømme spanden om morgenen, inden man har fået sin første kop kaffe.

Det er ikke en historie om at "jeg lærte hvor hårdt de har det". Det ved jeg godt allerede — og det gør enhver, der har været på en byggeplads eller i en produktion. Det er en historie om det, jeg så, da jeg stod på ruten og ikke på konsulentens stol, som jeg IKKE havde regnet med. Om hvor mange små ting der samler sig til noget stort. Om hvor godt det ofte er skruet sammen — og hvor der stadig er huller.

Konsulentens fejl er at tro at han allerede forstår faget udefra. Det er en fejl jeg har begået. Jeg gør det ikke igen.

I løbet af de næste fem uger deler jeg observationerne. Om støv når spanden vendes. Om hvad det gør ved kroppen at trippe ud og ind af bilen utallige gange på en dag. Om hvad der sker med borgerens sortering et sekund efter tømning. Og om hvad et to-kammersystem faktisk gør ved fraktionerne når de rammer bunden af vognen.

Ingen af det er nyt for renovationsbranchen. Men det er nok nyt for de fleste ejerledere, arbejdsmiljørepræsentanter og forskellige beslutningstagere, der aldrig har stået bag på en skraldebil.

Fem uger. Fem observationer. Alt sammen set fra bagsmækken.

Følg med i sommer — så tager jeg jer med derud.

#SetFraBagsmækken #Renovationsbranchen #Arbejdsmiljø #QHSE #HSESpecialisten #Vejle #Fredericia #Kolding #Middelfart

Martin

Ejer og QHSE-konsulent · HSE Specialisten · www.hsespecialisten.dk

Kilder:

Share