Onboarding ved sæsonstart – lærlinge-lektioner for voksne

22-06-2026
Pexels foto #35719571
Pexels foto #35719571

Han er ikke 17. Men behovet er det samme.

Jeg havde en samtale med en montagechef i forrige uge. Han havde lige taget to nye voksne medarbejdere ind – begge erfarne, begge i 40'erne. "De kan jo deres håndværk, Martin," sagde han. "De behøver ikke oplæring som lærlinge. De får bare nøglen og et sæt tegninger."

Jeg kiggede ham en ekstra gang, han fangede det selv. For han vidste lige så godt som mig, at erfaring i håndværket ikke er det samme som at kende den virksomhed man lige er kommet ind i.

En ny medarbejder, uanset alder, står det første halve år i virksomheden med flere spørgsmål end svar. Hvem bestemmer hvad? Hvad er OK her? Hvor finder jeg det jeg har brug for? Hvem kan jeg spørge om hvad? Og vigtigst af alt: Hvad er det der ikke står skrevet nogen steder men som alle ved?

De spørgsmål kan en lærling stille, fordi han er 17 og ingen forventer noget andet. For en voksen kan det være lidt sværere. Han formodes at vide det. Så derfor spørger han ikke. Han gætter sig frem og når man gætter sig frem i en ny virksomhed, især i højsæsonen, med travlhed, gætter man nogle gange forkert.

Min erfaring er at voksne nye medarbejdere har brug for præcis den samme on-boarding som lærlinge, bare i andre ord. En rundtur med navne. En fast makker de første to uger. En leder der spørger en gang om dagen, i den første uge. En aftale om hvad de må sige nej til og løbende opfølgning efter 30, 60 og 90 dage.

Det tager tid. Det koster lidt produktivitet i starten. Men det er arbejdsmiljø og risikostyring i én pakke. Nye medarbejdere er statistisk overrepræsenterede i ulykker. Det er ikke deres skyld, det kan bare være udfordrende at starte et nyt sted. Mange vil gerne vise at de er gode til deres arbejde, og giver den derfor en ekstra 'skalle'.

Hvordan sikre I at on-boarding af 'nye erfarne' medarbejdere er lige så grundig som den er for 'nye nye' medarbejdere?
Eller bliver de behandlet som at de "burde kunne finde ud af det"?

#Onboarding #Arbejdsmiljø #Ledelse #Sikkerhedskultur #HSESpecialisten #Vejle #Fredericia #Kolding #Middelfart

Martin

Ejer og QHSE-konsulent · HSE Specialisten · www.hsespecialisten.dk

Kilder:

Share