Arbejdsmiljø er en ledelsesopgave – lige fra starten

01-06-2026
Foto: Kateryna Babaieva / Pexels
Foto: Kateryna Babaieva / Pexels

Hvis det er delegeret nedad, er det ikke prioriteret.

Jeg sad i et møde i forrige uge hos en virksomhed. Vi skulle tale om deres arbejdsmiljø. Direktøren havde fem minutter. Så skulle han videre. "Martin, du er i gode hænder, Sofie tager over." Sofie er arbejdsmiljørepræsentant, sekretær og telefonvagt.

Det er ikke unikt. Det er det normale. I de fleste små og mellemstore virksomheder er arbejdsmiljø delegeret nedad, til en arbejdsmiljørepræsentant der også har mange andre opgaver, til en HR-koordinator der samler det op mellem møder, eller til en ekstern konsulent der ringer hvert kvartal.

Jeg har stor respekt for de AMR'er der holder det hele kørende. Men problemet med fuld delegering er at arbejdsmiljø bliver noget der handles om og ikke noget der sættes retning på. Retningen sættes fra toppen. Altid, for arbejdsmiljøet bør være en strategisk overvejelse.

Jeg har set nogle af de bedste arbejdsmiljøkulturer, jeg kender, i små virksomheder hvor direktøren selv hver uge har ét punkt på sin egen kalender der hedder "sikkerhed". Det tager 30 minutter. Han læser ulykkesrapporter. Han spørger indtil emnet, ude i virkeligheden, derude hvor driften foregår. Han møder AMR'en uden HR-filter. Og han siger det højt, når noget er godt og når noget halter.

Det er ikke den juridiske rolle der er afgørende, den kender jeg til bunds, og den har sin vej. Det er signalet. Når direktøren tager arbejdsmiljø alvorligt, gør mellemlederne det. Når mellemlederne gør det, gør medarbejderne det. Omvendt virker lige så stærkt: hvis direktøren ikke tager det alvorligt, gør ingen andre det. "Som Mester – så hans Svende"

Min anbefaling til ejerlederen der læser det her: skriv arbejdsmiljø ind på din egen kalender som et fast punkt. Ikke uddelegeret men som dit helt eget, 30 minutter om ugen. Du vil undre dig over hvor meget det flytter.

Hvordan ser det ud i din virksomhed? Er det delegeret – eller er det dit? Der er ikke et rigtigt svar, men der er et ærligt svar.

#Ledelse #Arbejdsmiljø #Ansvar #QHSE #HSESpecialisten #Vejle #Fredericia #Kolding #Middelfart

Martin

Ejer og QHSE-konsulent · HSE Specialisten · www.hsespecialisten.dk

Share